25 maj 2007

1 måned gået.. 5 tilbage, d. 21.-23. maj

Mandag morgen, d. 21. maj, dukkede Ashley op, ligesom jeg tog af sted på arbejde… Jeg havde håbet at kunne komme med Mama Penda (fra børnehjemmet) til Arusha for at købe ind, og fik besked om, at det var ok, og at det ville blive om eftermiddagen, men lige pludselig var de klar til at køre ved 11-tiden, og jeg sad på apoteket med tabletter og kapsler op til halsen og kunne ikke sådan lige gå. Så det bliver en anden dag (sjovt, som det går bedre med at acceptere, at tingene ikke bliver, som man forventer). Til gengæld kom Villa (Mama Jesse) så en times tid senere og tog mig med til ”Danish”, som er Mellemfolkelig Samvirkes kontorer/skole/kursussted – og altså også stedet, hvor 5-årige Jesse går i børnehave. Jeg blev vist rundt og medgav, at det mindede meget om en dansk børnehave. Det meste af legetøjet og inventaret er da også fra Danmark, og jeg så da også danske Anders And blade mm. Jeg så dog ingen danskere, selvom de efter sigende skulle være i området, men det er da godt at vide, at der ikke er så langt til landsmænd. På vejen tilbage købte vi lidt ind i Usa River. Tilbage igen holdt jeg frokostpause i kantinen, inden jeg gik tilbage til apoteket, hvor Jeremiah var helt stolt af, at han havde fundet en dansk pige, som han så havde taget med hen til mig. Det er Marie, som er hernede på højskole i 4 mdr. på Zanzibar, men som nu har en uges ferie, som hun så har valgt at bruge som frivillig på børnehjemmet. Hun har også været hernede sidste år, hvor hun mødte Lema, og blev vist rundt i området. Hun bor også hos Lema nu, sammen med canadierne. Det var helt mærkeligt at snakke dansk igen – altså hernede. Jeremiah kom forbi og lyttede til os. Han kommenterede, at det var et meget svært sprog. Marie fortalte, at hospitalet var ét af de pænere, og at hun selv havde været på et, hvor hun seriøst overvejede, om hun selv skulle have medbragt sprøjterne. Hun har fejlet lidt af det hele, mens hun har været hernede; ringorm, malaria osv.

Natten til tirsdag blev jeg vækket omkring midnat af Ashley og hendes chauffør (ung lokal fyr). Hun spurgte, om det var ok, at han sov på sofaen, da de skulle tidligt op og af sted. Jeg sagde selvfølgelig ok, selvom jeg godt nok syntes, det var meget mærkeligt. De stod op ved 5:30-tiden, hvor jeg så vågnede igen. Lidt efter stod jeg op for at spørge, hvad der foregik. De skulle så åbenbart til KCMC (stort hospital i Moshi) med et af børnehjemsbørnene. Faldt lidt i søvn igen bagefter, men havde forfærdelige mareridt, så jeg var helt smadret, da jeg rent faktisk skulle op og forestille at være frisk. Tirsdag var jo så samtidigt dagen, hvor det var 1 måned siden, jeg rejste fra Danmark.. Jeg havde i dagens anledning taget en blomstret nederdel på (vejret var stadigvæk rigtigt godt) og fik en masse positive tilkendegivelser - dejligt. Evan (amerikansk frivillig) kom hen til mig og tilbød sin hjælp, da han ikke lige kunne følge lægerne.
Alletiders, for så kunne vi snart få flyttet al medicinen samt udstyr fra ”det tyske rum” og ind på apoteket, så al doneret medicin nu er samlet på én reol. Samtidigt var nogle af sygeplejerskerne i fuld gang med at tømme rummet ved siden af apoteket, der indtil nu var blevet brugt til opbevaring af hospitalssenge, gamle recepter, den for gamle medicin, jeg har samlet sammen osv osv. Jeg øjnede nu muligheden for at få smidt al den ubrugelige medicin ud, og det lykkedes helt fint, så jeg er meget tilfreds. Resten af dagen hjalp jeg Justin med medicinudlevering, mens jeg indimellem fik besøg af elektrikeren, der endnu engang hjalp med varmtvandsbeholderen og nu også køleskabet, der var begyndt at fryse alle mine madvarer. Desuden kæmpede jeg endnu en brav kamp for at få internettet til at virke på apoteket. Blev ringet op af MEMS, der lovede, at det nok skulle komme. Nogle timer senere blev jeg igen utålmodig og ringede tilbage og forklarede, at der endnu ikke var forbindelse. Blev så ringet op af internetudbyderen, der ville have mig til at genstarte og teste forbindelsen.. det lykkedes til sidst med min bærbare, men ikke med apotekets computer. Men hurra, jeg har endelig kontakt med omverdenen!

Onsdag slæbte jeg så min bærbare med på apoteket, og kunne stadig ikke få den stationære til at virke. Fik mailet til MEMS, der var meget tilfredse med endelig at høre fra mig. Prøvede at forklarede, at der havde været en it-tekniker flere gange, men at computeren ikke virkede – og han har fjernet nogle dokumenter, som jeg masse, der arbejdede hårdt på at få tømt virkelig håber, han har gemt et eller andet sted. Ellers er der en masse, der skal laves om.
Udenfor var der en en container proppet med papkasser indeholdende bandage, sprøjter og en masse masse andet medicinsk udstyr. Der var også nogle få lægemidler imellem, men det jeg fik øje på, havde udløbsdato i 1997. Prøvede at spørge til, hvor længe containeren havde stået der – og den har rent faktisk stået uberørt siden engang i 90’erne. Det meste blev vist bare puttet derind igen efter en grovsortering. Noget af det bliver nok aldrig brugt…
Hjemme igen kunne jeg konstatere, at Ashley havde fjernet de fleste – men ikke alle – sine ting. Til aften fik jeg besøg af Mama Jesse, der ville givet mig nogle madvarer, som Bibi Gail (ældre amerikansk kvinde) havde efterladt. Hun kunne fortælle, at der er meget stor forskel på det hospital, som hun arbejdede på før – og så det her. Det andet er rent og pænt og folk gør, hvad de skal. Her er der beskidt, lagnerne bliver først skiftet efter 5 dage osv. Et andet problem her er, at alle dem, der har tegnet ”sundshedsforsikring” har opdaget, at hospitalet her er det eneste, der giver gratis medicin til dem med forsikring. Det betyder, at der kommer rigtigt mange patienter her fra et stort område, men at der ikke kommer penge i kassen af den grund. Det er selvfølgelig ikke holdbart!
Det er hårdt at arbejde i Tanzania, belærte hun mig.. og jeg kan kun give hende ret, bygget på det, jeg har set og hørt, mens jeg har været her.

Ingen kommentarer: