12 maj 2007

Hos familie i Tengeru d. 4. maj

I dag, d. 4. maj, håbede jeg så endnu engang, at internetforbindelsen ville virke – og endnu engang blev jeg skuffet. Jeg prøvede igen at forklare, hvor vigtigt det er for mig med internet, og jeg bilder mig selv ind, at de forstår det. Jobbet i dag var ok, selvom jeg var vildt træt og ikke rigtigt kunne blive enes med min mave (lidt for meget løg og chili i maden i aftes, er jeg bange for). Formiddagen brugte jeg på at rydde op i det ”tyske donationsrum”, hvor jeg egentlig bare ville have noteret, hvad der var på hylderne, men jeg brugte i stedet det meste af tiden på oprydning. Til frokost havde vi (det finske par og jeg) bestilt kylling med ris, og det smagte virkeligt godt. Det er dog også noget dyrere at få ”speciel food”; vi betalte hver 3500 tsh (omkring 16 kr). Vi har bestilt kylling igen til på mandag – og så fisk på tirsdag. Efter frokost var der mange ”outpatients” og der var kø foran apoteket. Jeg satte mig derfor for at hjælpe med at udlevere medicin resten af dagen. Omkring kl. 16 var der en kvinde med sin syge 2-årige datter på ryggen. Hun, datteren, havde meget høj feber – og fik pludselig feberkramper. Det var vildt ubehageligt at opleve, men Mama Masakila, der jo er sygeplejerske, var hurtig med adrenalin og sprøjte – tog den livløse datter med hen til lægens briks og fik hurtigt styr på kramperne. Herefter fik de hældt paracetamol mikstur i hende. Desuden tog de meget af hendes tøj af; hun var varmt klædt på med hue og striktrøje… ikke helt optimalt! Meget tydede på, at hun var ok ret hurtigt bagefter – jeg kiggede ind til hende, og så også, at hendes mor så knapt så ængstelig ud, som hun havde gjort øjeblikket før.

Jeg gik fra apoteket ved 16:30-tiden, hvor der ikke var flere patienter tilbage. Der var ingen strøm, så jeg satte mig udenfor for at læse lidt i min Tanzania-guide, og gik herefter ned for at se de lokale drenge spille fodbold. Jeg lagde mærke til, at målmanden på det ene hold spillede med én klip-klapper og én kondisko. De gik alle vældigt meget op i det, så der var en del frispark!

Det finske par havde fået ”party invitation” af Mr. Lema, der hjælper til på børnehjemmet – og han har for tiden tre frivillige fra Canada boende; piger på min alder, der også kun har været her et kort stykke tid. Aftalen var, at vi skulle hentes kl. 18:30, men kl. blev ca. 19:45, før vi hørte en bil. Vi blev så kørt til Tengeru, hvor Mama (Lema’s mor) havde lavet mad til os alle. Vi blev bænket rundt om et bål, og vi fik frisklavet juice, ris med grønsager, chapati (madpandekager), bønnesauce, kogte grøntsager, stegt fisk og ananas til aftensmad. Bagefter sad vi om bålet og fik Mama til at synge Tanzanias nationalsang. Herefter skiftedes vi, så det finske par sang Finlands nationalsang, jeg sang den danske og de canadiske piger sang den canadiske, samt nogle lokale sange fra New Foundland, hvor de åbenbart er fra. Ganske hyggeligt, men jeg var træt.. Vi var hjemme igen kl. 22:30, så endnu engang passer det, at alting tager 4 timer (kl. 18:30 – 22:30)!

Ingen kommentarer: