28 maj 2007

Myrekryb!, d. 27. maj

Jeg troede, jeg kendte til myrekryb. Jeg troede, at det var det, jeg følte, når jeg gik forbi de store myretuer hjemme i skoven.. når jeg kiggede på alle de røde tissemyrer, der havde travlt med grannåle osv. Men nej.. det, hjemme i skoven, er ingenting. Ingenting, siger jeg – i forhold til det, jeg oplevede i dag.
Jeg vil lige starte med starten. I dag er det søndag d. 27. maj – Pinsedag. Jeg havde besluttet mig for at tage på arbejde i dag for at gøre apoteket helt klart til i morgen (al medicinen fra lagerrummet skal flyttes), og også for at kunne nå så meget som muligt inden på onsdag-torsdag, hvor MEMS kommer på besøg. Derfor gjorde jeg mig klar, så jeg kunne være i kapellet kl. 8:30, hvor Pinsegudstjenesten startede. Kirken var pyntet lidt ekstra op; alteret var dækket af en rød due med en ”styrtdykkende” due, og der var matchende blomster i vaserne. Der var nadver for første gang i dag, og jeg klokkede gevaldigt i det ved at prøve at modtage ”brødet” (oblaten) med venstre hånd (ren refleks, da jeg jo er venstrehåndet), men det gik slet ikke. Der gik et øjeblik før jeg opdagede fejlen, og var også nødt til at undskylde bagefter, da det virkelig var krænkende at række venstre hånd frem i kirken… ups!

Jeg fik talt alt i det inderste rum (MEMS room) og opdateret alle bin-cards (kort med lægemiddelnavn, lægemiddelform, dato, hvem det er til/fra, hvor meget der er taget og hvor meget der er tilbage). Der var heller ikke strøm i dag, så det var ok at arbejde. Da kl. havde passeret 16 var jeg færdig, og det var tid til at lukke apoteket. Jeg satte mig i kantinen og fik lidt suppe og slappede lidt af, for jeg var faktisk helt træt efter arbejdet. Så gik jeg tilbage til huset og opdagede, at der var myrer, der marcherede fra soveværelset og ud… jeg gik i gang med kost og insektspray, og fik rimeligt hurtigt styr på det, men var da bestemt ikke begejstret for at de små kryb var i soveværelset. Til sidst fik jeg dog overbevist mig selv om, at de var blevet udryddet. Jeg besluttede mig så for at feje lidt i hele hytten, da det var rimeligt tiltrængt. Da jeg så nåede til køkkenet var jeg kun lige gået i gang, da jeg opdagede, at der også var myrer der.. Opgav så at feje, og skulle lige til at hente insektsprayen, da jeg hørte en raslende lyd. Jeg tændte for min lommelygte (stadig lyst udenfor, men mørkt indenfor, da der jo ikke var strøm), og lyste hen mod skraldeposen, køkkenbordet, køkkenvasken, og der var simpelthen myrer alle vegne. Mine grydesvampe var nærmest helt sorte af myrer, affaldsposen var helt fyldt osv. Hvis det nu bare var et par småbitte harmløse myrer, kunne jeg måske have klaret det selv, men det her er – som jeg også har beskrevet det før – kæmpemyrer, der bider sig hårdt fast, og nu var der tusindvis af dem. Jeg har prøvet at gå forbi sådan én, og det gør faktisk overraskende ondt, når sådant et bæst bider. Jeg undlod at skrige og jeg undlod at lade mig friste ved tanken om bare at pakke mine ting og tage langt væk herfra.. Det mest konstruktive jeg kunne komme i tanke om, var at prøve at finde Tall, min helt fra sidste uge, der hjalp mig med musen. Vandrede målrettet ned mod kantinen og spurgte Vicky, om hun havde set Tall. Hun skulle til at hjælpe mig med at finde ham, da jeg forklarede mit problem. Så drejede hun resolut omkring og gik op mod mit hus for at se problemet. Hun fik også myrekryb af at se alle de myrer, og så gik vi tilbage til kantinen – for at hente gløder og aske, som hun så transporterede op i mit køkken og spredte ud over de værste steder. Det var rimeligt effektivt, og så fik vi flyttet alting væk fra køkkenbordet, jeg sprayede heftigt med min insektspray og Vicky fejede aske og myrer rundt.. og endelig var de fleste væk eller døde eller flygtet. Jeg havde gåsehud overalt (i godt 20 graders varme), og lukkede bare døren til køkkenet og gik med Vicky tilbage til kantinen og sundede mig lidt med te og nybagte chapati. Gik herefter en lille tur for at ”falde ned igen”, blæste sæbebobler med Kay (min kollegas ca. 5-årige søn) herhjemme og vovede mig så tilbage i køkkenet for at se, om der var kommet flere myrer. Det var der heldigvis ikke, men der er vand og aske og døde myrer alle vegne.. Jeg har dog ikke tænkt mig at gøre noget ved det, så længe det er bælgmørkt.

Først mus og nu kæmpemyrer… jeg er spændt på (og også rimeligt bange for), hvad det næste bliver!

Ingen kommentarer: