12 maj 2007

Nu med mus! d. 8.-10. maj

Ja, så er den tirsdag gået. Det er i dag d. 8. maj. Dagen startede uden strøm, dvs. endnu et halvkoldt bad og masser af stearinlys. Jeg har været urimeligt træt hele dagen, og jeg var nødt til at starte med at ringe til min mor, fordi jeg havde samlet så meget utilfredshed og arrigskab sammen uden at kunne komme af med det.. Det gik noget bedre derefter og arbejdsdagen blev fin nok. Jeg fik øvet en masse swahili sammen med Masakila og Mama Colin.

Hakuna matata, hakuna noma, hamna noma og hamna shida er alle fine og meget anvendte udtryk for ”no problems” – og det bliver brugt rigtigt meget her. Ligesom ”kesho” (i morgen) og ”siku nyingine” (”another day”).

Jeg er endnu engang blevet lovet, at internet-teknikeren kommer i morgen, men nu får vi se…

Der foregår ting og sager på stedet; alle læger blev kaldt til særmøde i morges, og vi er alle blevet mindet om, at morgensamlingen i kapellet starter kl. 8 i morgen tidlig (ligesom hver morgen, men jeg anede ikke, at det var et krav at møde op – men det er det så fra nu af!). Vi får et eller andet at vide i morgen, det er helt sikkert!

I morges opdagede jeg et ret stort hul i pakken med mel. Det var tydeligvist en mus, der havde været i gang. Så mel og brød kom i poser og op på køleskabet. Her til aften så Ritva så musen med det resultat, at stort set alt mad nu står ovenpå køleskabet; og så snakker de selvfølgelig om anskaffelse af musefælde og jeg ved ikke hvad. Jeg tænker mere på, at vi har brug for vand og den slags…

Til frokost fik vi fisk, sådan nogle helstegte nogle. De smagte rigtigt godt. De to fra Finland fik pommes fritter til, men jeg fik ris (synes, der var rigeligt med olie på fisken). Til det fik vi avocado, citron/appelsin og banan. Uhmm.. dejlig frokost. Glad for at det ikke lykkedes finnerne at afbestille frokosten pga. deres stakkels wokret.

Onsdag – dagen hvor jeg var sikker på, at jeg ville få internettet på apoteket til at virke!

Dagen startede for 3. dag i træk med, at vi ikke havde strøm. Der er altså stadigvæk temmelig mørkt ved 7-tiden i det her hus, så morgenerne er ikke særligt sjove uden lys.. Heldigvis var vandet stadigvæk varmt fra i aftes, hvor vi havde slået vandvarmeren til, så jeg fik et dejligt bad i stearinlysets skær. Morgenmaden er brød med ost og syltetøj og hertil vand, når lyset er væk… jeg glæder mig til næste gang, hvor der er lys om morgenen, så jeg kan få grød (havregrød eller majsgrød) og te… tænk at man kan glæde sig til den slags!

Anyway.. Jeg mødte som aftalt op til morgenandagt kl. 8; vi var vel 5-10 personer på det tidspunkt, og da herlighederne sluttede ved 9:30-tiden var salen fyldt (dvs. 40-50 personer eller sådan noget). Selve andagten tog som sædvanligt ca. 30 min, med dagens bibeltekst, en kort prædiken, fællesbøn og tre salmer – alt på swahili, naturligvis. Herefter var det ”the chairman”, der tog over. Der var snakken og klappen ,og flere der rejste sig op og holdt en form for tale, men jeg havde ingen anelse om, hvad der foregik, selvom jeg havde en klar fornemmelse af det. Såsnart vi var færdige, spurgte jeg så Mama Colin, der fortalte, at Dr. Mlaki har valgt at forlade hospitalet. I stedet er Dr. Kiwesa (Dr. Sam) blevet udnævnt til Dr. in charge, med Dr. Julius som assistent. Noget tydede på at det kom som en overraskelse for de fleste, og de var kede af det. Dr. Mlaki havde åbenbart selv truffet beslutningen, og han ville ikke blive!

Formiddagen gik med undervisning i projekt ”Diflucan”, som gik ud på, at HIV patienter med to slags svampeinfektioner kan få gratis medicin. Den korrekte diagnose skal dog stilles først, og så skal bestemte papirer udfyldes for at medicinen kan udleveres. Rimeligt tidskrævende, men godt for patienterne med gratis lægemidler..

Om eftermiddagen kom så den længe ventede it-mand fra Usa River. Han knoklede med computeren i timevis; reinstallerede det hele, da han frygtede virus, men det hjalp ikke. Jeg hentede også min computer for at tjekke, om det var et lokalt problem eller ej, men det lykkedes ikke at komme på nettet, selvom forbindelsen så ud til at være i orden. Det er stadigvæk modtagelsen, der er noget galt med. Så – kesho, som vi siger her – i morgen vil han komme tilbage sammen med en anden, der skal ordne ”tower”, dvs. selve forbindelsen.

Tilbage i huset stadigvæk problemer med strømmen, der går og kommer og musen i køkkenet, der også godt kan lide banan og havregryn… Finnerne har nu låst maden ned i én af deres ”stål”-kufferter!

Her til aften har vi brugt min computer til at se finnernes billeder; hold da op, hvor har han taget mange billeder af ungerne på børnehjemmet (forståeligt nok, dog, da det jo er grunden til, at de er her).

Jeg har også lavet en hurtig og foreløbig plan for apoteket med fokus på ”lagerstyring” og ”rationel farmakoterapi”. Som jeg ser det lige nu, er det de to vigtigste områder, med mange underemner inden for begge.

Kesho, labda kesho!

Så i dag, torsdag, var endnu en ganske normal arbejdsdag i Tanzania… Jeg sov desværre ikke helt så godt natten til i dag; mærkelige drømme igen. På et tidspunkt var jeg halvt vågen, halvt sovende, og jeg var helt sikker på, at der var en elefant lige udenfor mit vindue. Rimeligt syret! I virkeligheden var det køerne i kostalden, der var begyndt at ”muuh’e”.

Dagens positive overraskelse var, at der var strøm fra morgenstunden, så jeg kunne få min havregrød igen. Skal dog helt klart have fat i noget mere mælk (og lære at styre mængden af salt).

Deltog i morgenandagten og fattede heller ikke meget i dag. Om torsdagen er der åbenbart ”fri bøn” indenfor et bestemt emne, så to af mine kolleger tog ordet – og var næsten lige ved at græde bagefter. Det var så åbenbart forbøn for den nye ledelse.

Tina, en tysk pige, der har været her som frivillig medarbejder på børnehjemmet i tre måneder, var nede ved apoteket flere gange i dag. De fleste af gangene var det fordi, endnu et af børnene havde fået malaria. Hun fortalte, at hun havde danske bøger i sit hus, og jeg spurgte så, om jeg måtte komme forbi senere. Hun bor ikke mange meter herfra, lidt op af stien – et lille hyggeligt hus med køkken, bad, toilet, opholdsrum og to små værelser. Sød pige, der snart bliver færdig som skolelærer, og opholdet hernede er en del af det. Hun er i hvert fald udsendt af Den tyske lærerforening eller noget i den stil. En skam hun skal hjem på mandag morgen L Jeg aftalte med hende, at jeg ville komme forbi børnehjemmet på søndag (hendes sidste arbejdsdag – og en mulighed for at se, hvordan hverdagen på børnehjemmet er næsten uden frivillige medarbejdere). Det finske ægtepar har åbenbart spurgt Jeremiah, om vi kan flytte ind i hendes hus, når hun er taget af sted – og de har ikke engang set det. Stedet her er godt nok meget stort, men jeg har efterhånden vænnet mig til pladsen, og jeg har ikke lyst til at undvære mit varme morgenbad. Tina har nemlig ikke noget varmtvandsbeholder på badeværelset, men til gengæld har hun det i køkkenet + hun har gaskomfur, hvilket jo har været en klar fordel de seneste dage, hvor strømmen har været så ustabil.

Anyway.. jeg skal i hvert fald ikke flytte derop sammen med de to. Det er alt alt for småt til tre personer, efter min mening. Vi får se, hvad der sker.

Ritva havde maden klar, da jeg kom tilbage fra mit besøg. Hun havde lavet finsk pølsesuppe af kartofler, gulerødder, løg, bouillonterning og pølsestykker. Det smagte fint nok, men var ikke noget fantastisk, synes jeg.


Ingen kommentarer: