07 juni 2007

Markedsdag og arbejdsdag, d. 2.-6. juni

Lørdag d. 2. juni var det endnu engang tid til at tage til Arusha og dermed tage en fridag. Jeg skulle også vise Jonathan, hvordan man klarer en daladala tur til Arusha. Vi var rimeligt heldige med transporten, og vejret var endelig godt efter en uges næsten uafbrudt regn. Jeg guidede og viste rundt og pludselig stod vi overfor Tina, den tyske pige, som også var på shoppetur. Det viste sig, at hun netop havde betalt for en seksdages Kilimanjaro-tur, som Jonathan kunne være med i. Herefter fandt vi en indisk restaurant, Big Bite, som var dyr (altså sammenlignet med andre restauranter, jeg har været på), men maden var skøn. Efter en tur på Masai Market, hvorfra udsigten til Mount Meru var fantastisk netop på det tidspunkt, tog vi på markedet i Tengeru. Vi købte nogle småting, men kiggede ellers bare på de enorme mængder sko, tøj og alt muligt andet.
Blandt andet kom vi også forbi ”medicinmanden”, der havde alle mulige mærkelige pulvere, der kunne kurere alt fra hjerteproblemer til malaria – man skulle bare putte det i sin te (tror jeg nok). Vi ville tage et billede, men det var ikke så nemt at få lov til. Efter en del forhandling, betalte vi 500 Tsh (et par kroner), og tog så billederne. På vej væk fra markedet valgte jeg så at hamre mit lår ind i noget, der viste sig at være en meget solid træbjælke, der ikke flyttede sig nogle steder hen, med det resultat, at mit venstre lår er et stort blåt mærke i alle regnbuens farver… Tilbage ved hospitalet, blev vi inviteret til te hos Dr. Kiwesa, men det blev en kort aften, for vi var dødtrætte.

Søndag d. 3. juni. Besluttede mig for at tage på arbejde – dvs. startede i kapellet kl. 8:30 til Trinitatis gudstjeneste. Umiddelbart efter gudstjenesten var der en miniauktion (det var der også sidste søndag), hvor der denne gang var spise-bananer og mad-bananer i ”puljen”. Dr. Mlaki (tidligere Dr. in Charge) bød på en klase spise-bananer og forærede dem herefter til mig.. Det havde jeg ikke lige regnet med, men ok – bananer er altid godt. Herefter var det arbejdsdag, og da vejret ikke var særligt godt og da Tina ikke havde svaret tilbage på, om vi skulle mødes og Jonathan bare lå og læste på sofaen , arbejdede jeg hele dagen. Hele aftenen var vi på apoteket for at maile, chatte og snakke på skype. Dejligt med kontakt til omverdenen :o)

Mandag d. 4. juni fik jeg lavet min liste over al den donerede medicin færdig, lavet en liste over al resten af medicinen i rummet og lavet en ny bestillingsliste. Fik også sendt min månedsrapport til Dr. Kiwesa – håber så bare, at der ikke går for lang tid, før han læser sin mail.. Resten af dagen gik med at hjælpe Mama Eunice med at dispensere medicin. Min rengøringskone var her også i dag, sammen med en nabo og en eller anden; de ordnede haven og hun vaskede gulve (eller noget) og vaskede tøj. Ved middagstid gik vi tilbage til huset for at lave mad, og der havde hun travlt med at vaske trappen udenfor med moppen (den splinternye moppe, som jeg lige havde købt – og som jeg bestemt ikke havde forestillet mig skulle bruges udendørs!). Efter frokost var der besøg fra USA; 36 læger og andet godtfolk blev vist rundt på hospitalet. Jeg nåede at vise én af dem apoteket – og fik hendes mailadresse med besked om, at jeg bare skulle sende en liste over de ting, vi har brug for, så ville de sende det. Spændende!

Tirsdag d. 5. juni.. hmm.. om eftermiddagen startede undervisning for de ansatte, der ikke har så lang en skolegang. Målet er vist at få dem tre klassetrin op i fagene matematik, biologi, swahili og engelsk. Undervisningen foregår i kapellet ca. kl. 16-18, så der er en pæn flok, der i øjeblikket har meget lange arbejdsdage. Fik ros af Dr. Kiwesa for min månedsrapport, og jeg fik så sendt den af sted. Snakkede med Barbara, tysk fysioterapeut, og en anden tysk kvinde, der arbejder i en Masai landsby. Barbara fortalte, at hun har bestemt sig for ikke at prøve at forstå, hvorfor tingene er som de er, fordi hun ville blive skør, hvis hun prøvede. Det giver jeg hende ret i… det er også min taktik at acceptere, at tingene er som de er uden at forstå dem og uden at tro, at jeg kan ændre det hele. Efter arbejde gik jeg en lille tur, to minutters gang fra hospitalet er det nærmest regnskov med en lille flod, hvor børnene kom og hentede vand i dunke og spande.

Onsdag d. 6. juni. Dr. Julius kom vadende med poser og kasser fuld af doneret medicin og medicinsk udstyr – og plantede det bare midt på gulvet i apoteket. Pludselig var 7 mennesker i gang med at sortere og fordele, og så var der bare ting og sager over det hele. Rimeligt irriterende… Jonathan gjorde sit bedste for at fordele alle tingene ude på afdelingerne og i operationsstuerne, så det ikke skulle fylde inde på apoteket. Samtidigt kom der en masse kasser fyldt med den medicin, jeg havde bestilt, om end det viste sig, at det ikke var alting, de havde købt. Men så må jeg jo bare bestille igen – eller noget. Dagen gik så med at forsøge at genoprette orden på apoteket, hjælpe lidt til i almindelig og fortsætte min ”inventory list”. Jeg har nu skrevet ATC koder udfor alle lægemidler.
Sidst på eftermiddagen ville jeg gå en tur og tog mit kamera med. Jeg ville samme vej som dagen før, men lågen var låst, så jeg gik tilbage. Jeg fik taget et par billeder omkring hospitalet - og mødte også et par børn, der meget gerne ville fotograferes..
Mødte så sygeplejersken Grace, og gik en tur opad sammen med hende. Vi kom forbi hendes hus, og jeg blev budt indenfor – det må nu være mærkeligt at bo helt alene, sådan altid. Vi gik en tur videre opad, og det var skønt at få rørt sig lidt. Det er så smukt deroppe, og udsigten er helt fantastisk. På vej tilbage gled jeg dog og satte mig ned midt på muddervejen… men mine glatte kondisko er heller ikke optimale til bjergvandring.

Ingen kommentarer: