03 juni 2007

Ros og regnvejr, d. 28.maj-1.juni

Natten efter myreoplevelsen havde jeg ret svært ved at sove. Det hjalp selvfølgelig ikke, at nattevagten vækkede mig omkring midnat, da de havde brug for mig på apoteket.
Det resulterede i, at jeg mandag morgen, d. 28. maj, var meget træt. Det kunne dog ikke nytte noget, for det var jo dagen, hvor jeg havde sagt, at jeg ville tømme det sidste rum med medicin ”MEMS store” – så det gjorde jeg så, hovedsageligt alene. Jeg var færdig kl. 17:30 og gik med det samme hjem og lavede aftensmad. Klog beslutning, da jeg bare en time senere blev kaldt ned på apoteket igen. Det blev så til 12 timers arbejde den dag! I løbet af dagen blev jeg kaldt ind på Dr. in charges kontor, da der var kommet en amerikansk medicinstuderende, der skal være her en måned. Jeg blev spurgt, om det var ok, at han flyttede ind i The Big House hos mig, og det var det selvfølgelig. Jonathan er 26 år, fra Minnesota, har været soldat i 5 år – blandt andet to år i Irak. Nu er han her så for at undersøge, interviewe og observere hernede. Han har fokus på ”preventitive medicine”. Desuden blev jeg præsenteret for min nye rengøringskone, Magdalena, som tidligere har været sekretær på hospitalet (før de fik computere). Hun fik med det samme gjort køkkenet brugbart igen.. Dejligt!

Tirsdag startede som altid i kapellet, hvor Dr. Kiwesa endnu engang præciserede, at alle skal møde op til tiden. Bagefter henvendte han sig på engelsk direkte til mig og beskyldte mig for at komme for sent. Det var meget ubehageligt og uretfærdigt, men fra nu af skal jeg – ligesom de andre ansatte – indskrive mig i bogen, når jeg møder op. Jeg fortsatte herefter mandagens arbejde med at opdatere alle ”bin cards” og fik undervejs en sms med invitation fra de engelske piger om at komme til aftensmad hos dem. Det var ganske underholdende at besøge dem; strømmen kom tilbage kl. 19 og så lavede de mad til os (jeg havde slæbt Jonathan med). Tror virkelig de 4-5 piger har haft det sjovt. De har været her i 4 måneder, og da det snart er skoleferie, vil de rejse rundt imens.
Tilbage i huset fortalte Jonathan, at han skulle betale 200$ for at bo i huset hos mig.. Hmm!

Onsdag d. 30. maj var jeg stadig meget træt, pga. det elendige vejr (koldt og regnfuldt) var jeg også blevet forkølet og lidt for varm. I kapellet havde de lukket en mobilsælger ind for at holde en 30-40 min lang skræmmekampagne om farerne ved mobilerne, hvis man ikke køber en beskyttelsesdims, som han tilfældigvis havde med sig..
Henne på apoteket var der i aftenens løb dukket flere kasser op, der skulle ordnes – og det var næsten for meget af det gode. Justin havde det heller ikke godt, og gik efter et par timer hjem efter at have fået en portion malariamedicin med sig. Heldigvis havde vi aftalt med hospitalets chauffør at tage til Arusha kl. 14, men den blev alligevel 15:30 før vi kom af sted. Det regnede voldsomt og gaderne i byen var oversvømmet, men vi fik købt en masse ind, og jeg fik endelig købt et lager af vand; 50 liter. På vejen tilbage skulle vi så bare lige hente Jeremiah (hospitalets administrator), kigge på møbler til det nye hus for de frivilligt arbejdende, der kommer her, drikke te hos Dr. Kiwesas tante, der er syg og køre Jeremiah hjem, inden vi selv nåede hjem til en mørk, kold og våd landsby. Vi havde glædet os meget til at lave aftensmad, men det blev der ikke noget af, så vi spiste bare mango og cashewnødder til aften. Hospitalets generator blev ved med at tænde og slukke og lidt efter kom Dr. Julius og spurgte efter nøglerne til apoteket.. men dem havde jeg heldigvis ikke den aften.

Torsdag d. 31. maj var der besøg fra MEMS. Baraka, farmaceuten, var på besøg for at se, hvordan jeg klarede det – og jeg fik masser af ros. Mest af alt var han der for at følge op på et seminar i december måned. Han var også på hospitalet om onsdagen, men der havde han fokus på recepter og rationel anvendelse af lægemidler, så der snakkede jeg ikke meget med ham. Vi gennemgik noget af hans undervisningsmateriale (power point shows) og jeg fik svar på nogle spørgsmål, nogle excelark osv. Baraka tog Jonathan og mig med til frokost i Usa River. Vi tog hen til et hans yndlingssteder, Rotterdam Garden, hvor de havde frokostbuffet. Imens havde jeg sat Magdalena til at gøre rent i huset og vaske mit tøj. Virkelig en mærkelig fornemmelse at være arbejdsgiver på den måde. Jeg havde fået købt ind til hende i Arusha om onsdagen; moppe, kost, sæbe og vaskepulver. Om eftermiddagen var der så to timers undervisning fra kl. 16-18 (inkl. diskussion og spørgsmål). Baraka er virkelig dygtig til at formidle, men han er også uddannet lærer og bliver også snart færdig som præst. Ved afslutningen af undervisningen fik alle deltagere 5000 Tsh, men jeg følte det helt forkert at modtage penge for den slags, så jeg gav diskret Masakila mine penge. Undervejs i undervisingen fik jeg igen masser af ros og klapsalver, da Baraka viste billeder, han netop havde taget på apoteket. Det var virkelig en rar fornemmelse at blive anerkendt på den måde. Dr. Kiwesa deltog ikke, da han var i Arusha for at købe ting til apoteket – ud fra en liste, jeg havde lavet. Der var stadig ikke strøm, men de havde lavet fisk til mig i kantinen, og det delte jeg så med en af sygeplejerskerne, Grace, der er 28 år. Bagefter sad jeg sammen med Dr. Kiwesa og Jonathan på vores veranda. De to mænd havde travlt med whisky og udenrigspolitik. Da Dr. Kiwesa gik hjem, satte vi os indenfor med stearinlys og musik på MP3’en.

Fredag, d. 1. juni var en stille dag i Nkoaranga; det var stadig mørkt og vådt. Det var Evans sidste dag – medicinstuderende fra USA, der har været her i tre uger. Han har været flink til at hjælpe mig med alle kasserne på apoteket, når han ikke lige har kunnet finde lægerne. Jeg fik pakket medicinen ud og ryddet lidt mere op. Generator var lige tændt længe nok til et par mails – og til at modtage regningen fra MEMS. Imens skaffede Jonathan kerosin til kogegrej og lamper. Mine kolleger tog hjem hhv. omkring kl. 16 og 16:30, og jeg gjorde klar til at lukke apoteket kl. 17, men var nødt til at åbne op igen, da jeg pludselig stod alene med 4 patienter. Jeg klarede det dog fint på swahili! Efter arbejde købte vi lamper og satte os og drak te i kantinen. Tilbage i huset gjorde vi klar til at lave mad på verandaen, men ved 19-tiden fik vi endelig strøm igen og kunne uden problemer lave vores egen varme aftensmad.. Mmm. Aftenen gik med at høre musik på min bærbare computer, drikke te og snakke om alting og ingenting.

1 kommentar:

Anita Nørby sagde ...

Hej Mai

Nej, hvor har det været spændende at læse alt det du oplever dernede. Har først lige fundet ud af at du har denne her side. Du er jo helt utrolig god til at skrive, og fantastisk at du får skrevet noget stort set hver dag.

Alle minderne om min tid i Afrika vælter jo frem igen, så mange gode oplevelser, men ja kan kan helt klart også følge dig, hvis en lille frustrationsfølelse skulle være til stede en gang imellem. Afrika har det med at føre een hele vejen rundt i følelsesregisteret.

Det lyder til, at du klarer arbejdet godt og er ved at have styr på lagersituationen dernede, super at høre.

Og beundringsværdigt at du allerede kan en hel del Swahili, jeg nåede aldrig at lære særlig meget..

Ønsker dig forsat rigtig god arbejdslyst - "keep up the good spirit" :-)
Og glæder mig til at læse mere nyt dernedefra.

Hilsen

Anita
(Farmaceuter uden Grænser)