09 juni 2007

Vandretur i lokalområdet, d. 9. juni.

Så.. jeg er efterhånden ved at have en hverdag – men lige for tiden er hverdagene meget ens, i hvert fald overordnet set: spise, arbejde, spise, arbejde, sove… men det er jo også fordi, jeg snart skal holde to ugers ferie. Faktisk allerede fra næste søndag d. 17. juni, og det glæder jeg mig rigtigt meget til ;-)
Jeg er i øjeblikket både den der åbner og lukker apoteket, så det bliver af og til nogle ret lange arbejdsdage.
Lørdag d. 9. juni, havde jeg dog ikke tænkt mig at arbejde, men det blev nu alligevel til nogle timer før og efter en tur til Arusha. Der var dog ikke mange patienter, så jeg kunne lukke kl. 15:30, og da det var en dejlig varm og solrig dag for en gangs skyld, gik jeg hen i kantinen og fandt som ventet Lazarus, som heldigvis var frisk på en gåtur i området; det blev så til 3 timers vandring gennem små landsbyer og smuk natur. Det var næsten helt mørkt, da vi kom tilbage, men det var en dejlig tur. Sammen med dagens daladala tur var jeg dog blevet temmelig øm i hele kroppen, men det går forhåbentligt snart over..

Billedet til venstre var første stop på gåturen. Fra venstre er der "en af landsbyens fædre", hans yngste datter Tumaini (Håb), Lazarus og en lille nysgerrig fyr, der gerne ville med på billedet. Vi stoppede der, fordi manden her var lidt usædvanlig ved det, at han havde gået i skole, og at han rent faktisk havde anlagt en have med flotte blomster og træer.

Vi kom snart til Lazarus og hans families hus. Han bor stadig sammen med sine forældre, men er i gang med at bygge eget hus stort set lige ved siden af. De to andre brødre har også eget hus lige ved siden af forældrenes.. Lidt længere fremme mødte vi en gruppe børn, der vistnok var hans små kusiner og fætre. De var meget nysgerrige og søde og hilste pænt på mig. Den mindste lille purk var slet ikke til at stå for, og da jeg gik videre, sagde han, at jeg skulle hilse mine børn, når jeg kom hjem..

Vi krydsede Markumira floden flere gange. Umiddelbart er den tørret helt ud heroppe i højderne, men flere steder var der tegn på, at vandet bare er længere nede. Vi gik lidt på de tørre sten og kom til det her "vandfald", hvor der - selvom det ikke ses særligt tydeligt på billedet - var temmeligt langt ned. Senere kom vi også til en kirkegård, hvor der var en stor gravsten for en præst, der døde for omkring 20 år siden i en bilulykke netop ved det sted..

Det var mørkt, da vi nåede tilbage til hospitalet, men der var stadig livlig aktivitet på vejene. Vi snakkede lidt om kønsroller og den slags, og Lazarus indrømmede, at han mente, at der altså var nogle ting, der var kvindens job. Jeg har lagt mærke til, at det er nogle ret fysisk krævende ting, der er kvindens (og pigernes) job, og at det meget ofte indebærer at bære tunge ting på hovedet (bananer, vand, brænde osv). Men det lader ikke til, at det generer dem at slæbe på adskillige kg.

Ingen kommentarer: