16 juli 2007

Uge 28, d. 9.-15. juli

Pyha.. det har været en spændende uge. Dagene er løbet lidt sammen, så derfor remser jeg bare en række højdepunkter op i mere eller mindre tilfældig rækkefølge.
Uge 28 var nemlig ugen, hvor:
- Der flyttede endnu tre personer mere ind i huset, hvor jeg bor. Det er tre canadiske studerende, hvoraf den ene, Beatrice, kun var der i tre dage. De to andre, Miranda og Joe, er tandlægestuderende og bor her i et par uger, mens de arbejder på hospitalet. Men det er bestemt interessant nu at være 5 (6) om at dele køkken og bad - heldigvis går det ganske fint.
- Det var også ugen, hvor der hele to gange kom en delegation fra USA (noget med medlemmer af den evangeliske kirke, der lige kom forbi) og donerede medicin og medicinsk udstyr. Det er selvfølgelig meget rart at modtage alt muligt medicin, bandage, sprøjter, kanyler osv, men det tager bare rigtigt meget tid at gennemskue, hvad der er i de poser, kasser og kufferter, der nærmest bliver smidt midt på gulvet. Hvis de så bare havde lavet en liste over, hvad de havde medbragt - eller i det mindste ikke havde blandet det hele sammen. Desuden har de jo ingen anelse om, hvad vi behøver, så der er vitterligt nogle af tingene, der nok aldrig bliver brugt. Den seneste portion, der kom i fredags, indeholdt også ting, der allerede var for gammelt, samt udstyr, der kun er til veterinær anvendelse...
- Så var det ugen, hvor de danske piger, Marie og Helle, inviterede mig ind på deres værelse for at se dvd'er. Helle har taget sådan noget smart transportabelt udstyr med, og de to får godt nok set rigtigt mange film. Lørdag aften var det Notting Hill, der var på plakaten, og selvom jeg i hvert fald har set den 5 gange før, så var det skønt at se den igen :-)
- Det var også ugen, hvor det igen regnede ret kraftigt om natten, hvilket førte til ustabil strøm og intet internet i tre dage.
- Så var det også ugen, hvor jeg blev syg. Det er første gang i den tid, jeg har været hernede, at jeg har haft det rigtigt skidt. Først var jeg bange for, at det var malaria, men der var ingen parasitter at se i mit blod. Jeg fik så overbevist mig selv om, at det var influenza, indtil jeg fik så ondt i maven, at jeg endelig fik taget mig sammen til at få taget endnu en test og så få startet på 10 dages antibiotikakur. Nu prøver jeg så at komme overens med tanken om, at der er amøber indeni mig.. Adr!
- Og så nåede det også lige at blive ugen, hvor jeg oplevede jordskælv. Bare rolig, ikke sådan noget kraftigt noget, hvor huse styrtede sammen eller noget, men voldsomt nok til, at vi alle vågnede op og holdt vejret et øjeblik. Her til morgen, mandag d. 16. juli, har jeg fundet et par enkelte sider på nettet, der fortæller om det: IoL - Quakes rattle Tanzania og Earth tremor shakes buildings in Nairobi, Nakuru.

Nu glæder jeg mig helt enormt til onsdag morgen, d. 18. juli, hvor min familie kommer og besøger mig. De bliver i tre uger, og vi skal have det SÅ hyggeligt ;o)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

[url=http://viagraboutiqueone.com/#nrjwg]viagra online without prescription[/url] - generic viagra , http://viagraboutiqueone.com/#phvby buy viagra

Anonym sagde ...

[url=http://buyonlineaccutanenow.com/#xwmib]order accutane[/url] - accutane cost , http://buyonlineaccutanenow.com/#udtai accutane no prescription