10 august 2007

Besøg hjemmefra, d. 18. juli - 8. august

Onsdag morgen skulle jeg så tidligt til Arusha for at mødes med min familie. Helle og Marie skulle samtidigt på safari og blev hentet her ved hospitalet kl. 8, og så fik jeg lov til at køre med til byen. Dejligt at skulle slippe for daladala-turen, og så havde jeg også tid nok til at finde blomsterforretningen og købe en kurv med roser i forskellige farver. Så var der også et øjeblik til at sidde med et glas juice hos min yndlingsbager, Sjai. Imens burde min familie sidde i en safaribil på vej mod hotellet, men jeg fik besked om, at der ikke var nogen til at hente dem. Så skyndte jeg mig at ringe rundt, og efter lidt tid lykkedes det da også. Jeg gik den halvlange tur hen til hotellet og sad så lidt og fik pusten. Så dukkede de endelig op! Trætte og med et bjerg af tasker og kufferter, men hvor var det dog dejligt at se dem.
Det blev nogle hyggelige dage i Arusha med kortspil på hotelværelset om aftenen og traveture rundt i Arusha. Torsdag tog vi hen og så MEMS kontoret, både fordi jeg gerne ville vise min familie frem, og for at de kunne se, hvem jeg er "ansat" af hernede. Desuden var det også for at få hjælp til mit visum, der skulle fornyes. Mama Mbise (chefen for MEMS) gik med os ned på immigrationskontoret, og det viste sig at være rigtigt godt at have hende med. Da jeg kom til Tanzania havde jeg allerede et stempel i mit pas; et turistvisum, gyldigt i tre måneder. Jeg viste dengang mine udfyldte papirer (ansøgning om at arbejde frivilligt hernede i seks måneder), men fik at vide, at jeg ikke skulle bruge disse papirer til noget. Jeg kunne sagtens få forlænget mit turistvisum efter tre måneder med tre måneder mere. Men det kunne jeg ikke.. Jeg fik skældud over at jeg ikke havde fået ordnet mine papirer, da jeg kom til landet. Mama Mbise forklarede, at jeg havde fået besked om, at jeg ikke skulle bruge dem. Heldigvis havde jeg taget dem med, men der manglede så alligevel et par stykker papir og et par underskrifter fra ELCT. Vi fik derfor besked om at komme tilbage dagen efter. Vi gik så hen på ELCT, men personen med stemplet var der ikke. Mama Mbise lovede dog at tage sig af det. Dagen efter mødte vi håbefuldt op igen, og det lykkedes da også efter nogen overtalelse at få dem til at tage imod papirerne. Nu viste det sig så, at de skulle stemples af chefen, men han var ikke på arbejde den fredag. Altså måtte jeg jo komme igen mandag eftermiddag. Problemet var jo så bare for mit vedkommende, at jeg på det tidspunkt ville være på safaritur. Derfor gik de efter nogen snak med til, at jeg dukkede op mandag morgen. Så vores safaritur startede mandag d. 23. august med, at vi måtte gøre stop ved immigrationskontoret. Her var chefen dog stadigvæk ikke mødt op. Til gengæld havde Alex, den trods alt rimeligt venlige skrankepave, forståelse for, at jeg skulle på safari, og jeg fik derfor et stempel i mit pas, så det også ville gælde, mens jeg var på safari. Så måtte jeg love at komme igen om mandagen ugen efter. Safarituren beskrives andetsteds..
Efter de første dage i Arusha med al dens travlhed, turistfælder og bilos kunne vi fylde ikke mindre en to taxaer med os selv, kufferter, tasker, og indkøb (herunder de obligatoriske 5-liters vanddunke) og køre afsted op til hospitalet. Min familie var glade for at komme op i den friske bjergluft og for at se, hvor jeg bor og arbejder. Det startede rigtigt "fint" med, at der både manglede vand og strøm i perioder!
Lørdag d. 21. juli tog jeg så dem alle tre med ned på apoteket, så de kunne se det og hilse på et par af mine kolleger. Søndag morgen tog vi til gudstjeneste i hospitalets kirke. Helt ekstraordinært blev der holdt en lille pause fra det normale, idet jeg blev bedt om at introducere mine gæster. Resten af søndagen slappede vi af, men besluttede os så for en lille udflugt. Vi tog derfor daladalaen først ned af bakken til hovedvejen og herefter til Arumeru River Lodge, som jeg har besøgt en gang før i maj måned. Denne gang kom vi lige til kaffetid :-) Bagefter faldt vi alle fire ganske kort i søvn på en liggestol ved swimmingpoolen. .

Ingen kommentarer: