29 august 2007

Møde og forlovelsesfest, d. 14.-20. august

Ugen blev delvist brugt på at forberede, at jeg om lørdagen skulle med til Julieth brors bryllup i Arusha. Jeg fik købt nyt tøj (nederdel og top) og sandaler i Arusha og et tørklæde på Tengeru markedet. Min familie havde taget nogle ting med fra Danmark, så jeg kunne pakke nogle danske lysestager ind som bryllupsgave. Det var ellers meningen, at vi var nogle stykker, der skulle have lavet ens tøj, men tiden gik, så det blev ikke til noget. Fredag morgen d. 17. august var så endelig dagen for det første møde i "Hospital Therapeutic Committee". Det varede en times tid, og jeg mener, at det var en succes. Vi diskuterede hvad formålet med komiteen var, og jeg gennemgik nogle papirer fra MEMS. Så fik vi også diskuteret et par ting, inden vi fik planlagt et nyt møde allerede d. 31. august. Lørdag morgen d. 18. august - dagen for brylluppet - tog jeg på arbejde som normalt, idet jeg stadigvæk ikke vidste noget som helst om hvor og hvornår. Desuden skulle dem, jeg havde planlagt at følges med, arbejde hele dagen, så efterhånden som formiddagen skred frem, stod det klart, at vi måtte aflyse vores planer om at tage til bryllup. Kun let skuffet havde jeg travlt med at få styr på medicinen inde på apoteket, da overlægen kom forbi og spurgte Sean og jeg, om vi havde planer for dagen. Ikke andet end arbejde, svarede vi, og blev så spurgt, om vi ville være med til forlovelsesfest - og senere et bryllup - i Moshi. Nårh ja, tøjet var jo købt og gaven pakket ind, så jeg skyndte mig at gøre mig færdig og klædte om. I mellemtiden var Julieth nede på apoteket for at forklare, at der var fejl i invitationen; brylluppet i Arusha var først næste lørdag! Vi tog så afsted med overlægen og hans forældre og var så til forlovelsesfesten en times tid senere. Det var overlægens svigerinde, der skulle forloves, og det foregik i hendes forældres have. Der var masser af drikkevarer, taler og musik, og undervejs så vi så det glade par udveksle ringe. Jesse, overlægens 4-årige søn, kedede sig lidt og var derfor pylret, men det gik over, da jeg lod ham tage billeder med mit kamera. Han forsvandt, og da jeg fandt ham igen havde han taget næsten 100 mere eller mindre syrede billeder, men de var meget underholdende at se på. Bagefter var der mad, og så var der dans. Ved 20-tiden rykkede vi videre til et vennepars bryllupsfest. Det var et kæmpestort bryllup med måske 300 gæster. Vi sad så langt væk, at det var svært at finde ud af, hvad der foregik, og strømmen forsvandt også et par gange undervejs. Men... der var flere drikkevarer og senere også mere mad, og derfor blev vi. Vi kom først tilbage til hospitalet omkring kl. 2 om natten. Gab.. Søndag morgen droppede jeg gudstjenesten og tillod mig at sove lidt længe, inden jeg gik ned på apoteket for at hjælpe Masakila. Efter arbejdet mødte jeg Sean i kantinen. Han havde lavet aftale med overlægen om at tage med på indkøbstur kl. 18, så vi havde tid nok til en kop te. Pludselig, omkring kl. 17:30, kom han dog farende - det var nu, vi skulle afsted, og da han så mig, fik jeg lov at tage med. Det viste sig, at vi skulle på markedet i Usa River, hvilket er mindre, men også rarere end markedet i Tengeru. Overlægens kone skulle have fyldt tasken med frugt og grønt, og vi købte da også lidt. På vej tilbage bad vi dem om at stoppe, så vi kunne købe nogle flere flasker vand. Butikken lå bekvemt lige ved siden af en bar, hvor vi da lige skulle have en enkelt drink. Det var jo da søndag.. (dagen alle bruger på at gå i kirke og herefter drikke sig stive). Efter den første drink (artige Mai drak sodavand, men det var ikke alle, der gjorde det..) skulle vi da lige have en mere - og så en til, da overlægens onkel gav en runde. Sådan gik det et par timer, inden vi kom hjem omkring kl. 21:30 - alting tager 4 timer - også en tur på markedet! Dagen sluttede med at Sean og jeg så film på hans bærbare; en skør, halvplat amerikansk film - "Harold & Kumar Go To White Castle".

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, formentlig sa det er