11 september 2007

"Danskerhuset", d. 28. august - 9. september

Mia flyttede ind torsdag d. 30. august - 5 dage før forventet - men tid er alligevel sådan et mærkeligt begreb hernede, så hvad gør det? Mia er 21 år, og har fødselsdag dagen efter mig. Sean døbte hende hurtigt "Lillesøster", og der er da også allerede flere, der har spurgt, om vi er søstre. Hun har en veninde, der arbejder i Usa River på et børnehjem, hvor der tilsyneladende altid er fire danskere, der arbejder frivilligt. Mia fik en "varm" velkomst til Tanzania, idet der ikke var strøm de første to dage, hvor hun var her, men hun er heldigvis ikke sådan lige til at slå ud :-)
Lørdag aften blev jeg inviteret med til Usa River og de fire danskere. Vi besøgte børnehjemmet og var på restaurant "Chicken Inn", hvor vi fik nogle svinekotelletter (eller sådan noget), bagte kartofler og salat. Det var ganske hyggeligt, og Mia og jeg er lidt misundelige over, at de s¨dan kan gå ud og spise, når de har lyst. Det er altså noget nemmere, end når man er afhængig af daladala og taxa og den slags.
Søndag d. 2. september efter kirkegang tog vi til Arusha, hvor vi købte ind, spiste frokost på en indisk restaurant (uheldigt at ingen af os er til stærk indisk mad, men det var billigt), og sluttede af med at købe masser af vand - 80 liter. Vi stod så og ventede 1 time på den taxa, jeg havde ringet efter, men til gengæld fik vi så turen til ½ pris af det normale. Tilbage ved hospitalet sad Sean inde i huset og fik pusten. Han var lige kommet tilbage, og han fortalte, at det lykkedes ham lige nøjagtigt at komme til toppen af Kilimanjaro (Uhuru Peak)! Han var meget hungrende efter mad, der ikke var gryderetter (dvs. han havde fået rigeligt tanzaniansk mad), så efter et bad var han frisk på at tage til Arusha for at spise aftensmad. Mia sprang over, men Sean og jeg nåede frem til byen - godt nok efter det var blevet mørkt, og vi tog igen på McMoodys. Denne gang fik vi en udmærket pizza.
Tirsdag eftermiddag d. 4. september fulgtes jeg med Mama Eunice hjem, for jeg var var inviteret hjem til hende til aftensmad. Det var hyggeligt at være med til madlavningen (altså, jeg nøjedes med at kigge på) og se, hvordan de grønne bananer blev skrællet, kødet kogt, kokosnøden udhulet og det hele blandet sammen. Det smagte rigtigt godt!!
Torsdag aften d. 7. august tog Sean og jeg til Via Via (Mia havde desværre lidt maveproblemer og kunne derfor ikke tage med). Via Via er "indstedet" om torsdagen, først og fremmest for os "mzungus". Vi startede med at spise aftensmad og senere var der live musik. Jeg tog mod til mig og fik en enkelt drink (eller to), men hold da op, hvor var de stærke - og pludselig fløj tiden afsted. Der var mange forskellige folk - og især mange udlændinge. Jeg mødte bla. en japansk fyr, der var igang med at starte eget safari-firma for japanske turister, en tanzaniansk farmaceut, der bestemt ikke ville arbejde på sygehusapotek og en engelsk pilot på 2-årig kontrakt hernede.
Lørdag d. 8. september tog jeg igen til Arusha sammen med Mia. Vi mødtes som aftalt på halvvejen med Mama Eunice og hendes mand. Vi havde mange planer for dagen og fik blandt andet købt stof til mig og Mama Eunice, babytøj til Marys nyfødte søn og Zakarias lille Eva (Mary og Zakaria er mine kolleger her på hospitalet), et nyt tørklæde, frugt, brød, vand osv. Jeg gav frokost på Naaz Hotel, hvor jeg har spist før. Så skulle vi lige besøge en af mandens fætre på vejen hjem - og der fik vi så lige sodavand. Vi rundede også lige Tengeru Marked på vejen og fik fyldt poserne med endnu mere frugt og grønt. Herefter gik turen hen til syersken, der tog mål til toppe og nederdele, så på fredag skal vi hente vores nye tøj Mia skulle da også lige se, hvor de bor, så vi blev inviteret til te, inden vi blev kørt hjem.
Mia siger selv, at hun hedder hygge til mellemnavn. Og efter jeg har set, hvordan hun har slidt og slæbt på alle møbler og ryddet op og hængt ting op, så tror jeg på hende. Huset er virkelig blevet meget hyggeligere og meget bedre indrettet. Jeg misunder hendes iver og energi!
En af grundene til, at hun havde så travlt er også, at hun skulle nå at flytte ind på Seans tidligere værelse (Sean tog afsted fredag d. 7. september) og gøre det pænt og rent - og også gøre det lille værelse klar til den nye pige fra USA, som vi har fået at vide, snart flytter ind.
Nu er jagten på at finde en afløser for mig for alvor gået i gang... Jeg vil hermed opfordre evt. interesserede læsere af min blog til at gribe chancen og tage afsted - eller i det mindste kontakte Farmaceuter uden Grænser eller mig og høre mere!

1 kommentar:

amy sagde ...

Hi Mai! I was at Nkoaranga with CCS in June and met you at church. I am hoping to return in December and will for sure be returning in June 2008. Since you are living in "the big house," would you happen to know who I could contact about it? Since I will be at the orphanage, I would like to stay as close as possible. My email address is amyliz_7@yahoo.com Asante sana! :)