26 september 2007

Festlige uger, d. 10.-23. september

Ugen startede med at Ashley, en amerikansk pige, der sidst var her i maj måned, kom og bankede på døren tidligt mandag morgen, d. 10 september - egentlig kom hun søndag aften, men hun ville ikke forstyrre os, og havde derfor sovet oppe på børnehjemmet. Hun skal nu bo i huset i tre måneder, indtil starten af december. Onsdag d. 12. kom Sean tilbage fra Zanzibar. Jeg nåede lige at se nogle herlige billeder derfra, og så var det tid til at tege egentlig afsked med ham. Jeg tog med hospitalets bil til lufthavnen og vinkede farvel der. Jeg må indrømme, at det var lidt trist at sige farvel, men jeg har nu et sted at bo, hvis jeg lige skulle komme forbi New York :-P. Torsdag sidst på eftermiddagen tog vi tre piger så ind til byen. Mia og jeg tog på restaurant, mens Ashley besøgte nogle venner i Tengeru. Det var mørkt, da vi nåede til Arusha, og det var bestemt ikke lige så trygt at gå der sammen med lille Mia, som det havde været at følges med store Sean. Det gik dog fint, og vi mødtes senere alle tre Via Via igen, hvor vi dansede og hyggede os. Det var sent, da vi kom hjem, men vi var lige nødt til at lege håndværkere, da der var et utæt vandrør - vandet dryppede ned i Mias værelse. Det endte dog med, at vi fik hjælp fra nattevagten. Han smurte en masse sæbe på det utætte rør, og siden da har det været tæt. Fredag var jeg meget træt og havde mavepine; det viste sig at være amøber igen.. øv! Fredag eftermiddag tog Mama Eunice og jeg ned til syersken i Kilala for at hente vores nye tøj, der allerede skulle i brug dagen efter. De sidste ting blev så lige rettet til efter vi havde prøvet det på. Lørdag morgen gjorde vi os klar til bryllup, for Mia og Ashley ville også gerne opleve sådan et, men da vi kom ned til hospitalet, var der ingen bil (hvilket ellers var blevet lovet), og så ventede vi 2½ time, indtil bil og chauffør dukkede op. Vi nåede frem til kirken kl. ca. 1 - kun 3 timer for sent, men det betød ikke noget, for gudstjenesten var vist kun lige gået i gang. Bryllupsfesten bagefter foregik udendørs, og der var rigtigt mange mennesker. Vi sad og sad og forstod ikke meget, men så var der pludselig gavegivning, spisning (der blev taget mange billeder af de tre hvide piger, da de tog mad..), og så var det slut for vores vedkommende, og vi blev kørt til Kilala i hospitalets bil. Afsted med os tre til Arusha, hvor vi var inviteret til BBQ grillet kød og drikkevarer, dj og dans. Lærte "electric boogie" til sydafrikansk musik. Tog taxa hjem ved 23-tiden og var helt færdige.. I løbet af ugen d. 17.-21. september. Onsdag d. 19. september tog jeg på Tengeru markedet for at mødes med Mia, så vi kunne købe kitenge (stof til nederdele, kjoler, tasker osv.) mm. Torsdag tog jeg med hospitalets chauffør ind til byen for at hente den medicin, jeg flere dage forinden havde bedt om. Først var vi ved det apotek/grossist, som jeg før har besøgt "Mak Medics". Folkene der er ganske flinke, men der er godt nok ikke rigtigt styr på noget, alting tager meget lang tid og de har ikke et særligt godt udvalg (så der er hver gang flere ting, vi ikke kan få). Herefter tog vi til "Abacus Pharma", som er helt anderledes. Tingene var klar og blev kontrolleret en ekstra gang, inden kasserne blev båret ud i bilen. Jeg kom lige med ind bagved, hvor fakturaen lå klar i printeren, alt stod pænt på hylderne og folk arbejdede effektivt. Hvad er så grunden til den store forskel? Jo, "Mak Medics" er ejet af en tanzaniansk farmaceut, mens "Abacus Pharma" er styret af indiske forretningsmænd. Og sådan er det hele vejen hernede - de tanzanianske virksomheder klarer sig ikke vildt godt, mens de indiske stormer frem. Lørdag d. 22. september - 1 måned tilbage hernede - med Mia til Tengeru igen, denne gang mest af alt fordi, vi havde aftalt at gå en tur rundt om Lake Duluti. Efter at have spurgt om vej et par gange nåede vi sikkert frem til et utroligt smukt område. Vejret var simpelthen fantastisk og i løbet af turen, der vel tog et par timer, var der en flot udsigt til først Mt. Meru og senere den sneklædte top af Mt. Kilimanjaro. Vi så og hørte ganske mange dyr, især var der rigtigt mange fugle, men også egern, der legede i trækronerne, firben, en svømmende slange i søen og så et par kæmpevaraner. Dem så jeg desværre ikke særligt tæt på, men det gjorde Mia, der gik forrest på et tidspunkt. Hun stivnede lige pludselig, og da jeg så en støvsky foran på stien, vendte hun sig om. Hun havde de største øjne, jeg nogensinde havde set.. Hun var sikker på, at det var en krokodille (hvilket er det dyr, hun frygter allermest), men det må altså have været en (ikke helt så farlig) varan. Resten af turen var mere fredelig og meget varm. Søndag tog jeg til Arusha sammen med Mia, Pia (tysk pige, der arbejder på en skole i Usa River) og Lara (Australsk pige, der arbejder på børnehjemmet Cradle of Love). Vi skulle ind til byen, så Mia kunne betale de sidste penge til hende og Laras Kilimanjaro tur, der starter på fredag d. 28. september. Efter en hyggelig frokost tog vi på masaimarkedet, hvor vi blev temmeligt længe. Faktisk så længe, at da vi var færdige og gerne ville købe ind (vi havde efterhånden en temmelig lang indkøbsliste), var alting lukket, og så måtte vi jo tage hjem med uforettet sag. Men ok, vi havde da både vandmelon og kartofler fra markedet dagen før - og det blev så vores aftensmad søndag :-) Sidst vil jeg lige give links til to sange, der er vældigt populære hernede lige nu. De er begge inden for genren "Bongo Flavor"; Missing My Baby - Amani og Matonya - Vaileth

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Kære Mai
Tillykke med fødselsdagen 1. okt.
håber du får en god dag.
Hilsen Niels