05 november 2007

Afslutning, d. 8.-21. oktober

De sidste uger gik meget stærkt! Jeg nåede heldigvis at få lavet tøj og taske sammen med Mia hos Mama Eunice's syerske i Kilala. Lørdag d. 13. oktober til Eid Fest sammen med de rige og smukke tanzanianere (f.eks. sad generalen ved nabobordet) og herefter på diskotek. Søndag morgen rimelig træt og besluttede mig for at holde fri. Blev meget forskrækket, da Mama Eunices mand bankede på døren.. Mama Eunice var blevet meget syg og kunne nærmest ikke sidde op. Det viste sig, at det heldigvis "bare" var amøber og malaria, men hun fik samtidigt tre fridage (mandag til onsdag), hvilket betød, at vi ikke kom til at arbejde sammen mere - bare os to. Det var jeg ked af! Søndag aften lærte jeg at lave "chicken pilau" hos overlægen og hans kone. Det var vældigt hyggeligt og samtidig en slags afskedsmiddag. Mandag d. 15. oktober kom Chris, 30-årig børnelæge fra New York, selvfølgelig var der ingen, der kendte til hans ankomst. Blev indlogeret i voluntørhuset længst væk (det hus, hvor de amerikanske ingeniørpiger boede), men alt køkkeninventar var imellemtiden flyttet ned til de tyske pigers hus.. og varmtvandsbeholderen var tilsyneladende i stykker. Han kom hurtigt med til operationer og blev gjort opmærksom på, at der er meget stor forskel på, hvordan tingene klares i New York og Nkoaranga.. Tirsdag d. 16. oktober tog Mia og jeg ned for at hente vores nye tøj, og herefter var der lige tid til at besøge Mama Eunice og hendes familie en sidste gang. Vi havde aftalt en kop the, men Mama Eunice havde selvfølgelig lavet en helt masse mad, som vi lige akkurat nåede at spise, inden vi blev hentet. Vi skulle nemlig med hospitalets bil til lufthavnen, hvor vi skulle hente Nina. Nina er den farmaceut, der skal afløse mig og arbejde på apoteket de næste 6 måneder. Vi kender hinanden lidt fra studiet, så jeg forventede et par hyggelige dage... og det blev det også, omend de sidste dage blev lidt travle. Hele onsdag og fredag var vi på apoteket, hvor jeg fortalte og forklarede. Torsdag eftermiddag var vi til møde hos MEMS, så jeg kunne sige farvel og Nina kunne sige goddag. Desuden diskuterede vi, hvad der skulle stå i Ninas kontrakt. Imens vi sad til mødet skiftede vejret pludselig fra bagende solskin, til overskyet og stormfuldt og herefter en ordentlig tordenskylle, der bare blev ved og ved -også efter mødet var færdigt og vi skulle gå rundt i Arusha. Nina og jeg gjorde holdt ved en cafe, da vi havde overstået vores ærinder for at varme os lidt på en kop the, inden vi gik videre til ViaVia, hvor vi mødtes med Mia, to af de danske piger fra Usa River, og senere Chris og de to tyske piger fra Nkoaranga. Dansegulvet stod under vand (intet tag) og bandet måtte aflyse, men i løbet af aftenen blev det tørt og DJ'en var ok, så min sidste tur på ViaVia blev ganske underholdende, og vi fik allesammen danset temmeligt meget. Fredag d. 19. oktober sådan ca. kl. 14 var der så afskedsfrokost/fest til ære for mig. Jeg havde heldigvis Nina og Mia på begge sider af mig, for ellers føltes det lidt sært at sidde der foran dem allesammen. Forresten var der også lige 10 tyske missionærer på besøg, så de var selvfølgelig også lige med. Dr. Julius holdt en fin tale og opfordrede mine kolleger til at rejse sig og sige et par ord. Det gjorde de så.. hovedsageligt på swahili, men de snakkede så tilpast langsomt og tydeligt, så jeg forstod det meste. De fleste ønskede mig held og lykke fremover og god rejse hjem. Så fik jeg et kæmpelangt stykke stof (wax kitenge) og et sødt kort fra mine kolleger og fra kirken fik jeg en salmebog. Så var det min tur, og jeg takkede dem alle, men havde besluttet mig for at synge i stedet for at holde tale, så det gjorde jeg så. Jeg sang en gospel-sang, "You Are". Det gik ganske fint.. :-) Resten af weekenden gik med at sige farvel til personer, ting og steder. Blandt andet nåede jeg at høre, at lille Irene har lært at sige Mai. Det meste af lørdag var Nina, Mia og jeg inde i Arusha, hvor vi spiste frokost sammen og hvor jeg nærmest panikshoppede souvenirs. Jeg havde planer om at invitere de to på en dejlig restaurant om aftenen, men vi alle tre rimeligt trætte, så mit sidste aftensmåltid i Tanzania blev indtaget i vores hus. Det var nu også hyggeligt nok, og bagefter gik jeg for alvor i gang med at pakke. Jeg synes ikke, jeg havde så mange ting, men det var alligevel lige før, det ikke kunne være der! Søndag d. 21. oktober blev en ganske mærkelig dag, hvor jeg gik frem og tilbage mellem hus og apotek, samtidigt med at jeg gik rundt i hele området for at få taget de sidste billeder, blandt andet oppe på børnehjemmet. Jeg fik igen sagt en masse "farveller"og pludselig var klokken 18, og det var tid til at tage med hospitalets bil til lufthavnen. Udover chaufføren var Dr. Julius, Nina og Mia med - og nede ved Makumira Universitet samlede vi så Mama Eunice og hendes mand op. Det var dejligt at de allesammen var der for at tage afsked!